Planlægning

Det er i den grad et samarbejde mellem hesteejer og fotograf at komme frem til det resultat som du har drømt om. Overvej nøje hvad det er for en type billeder du ønsker at der skal komme ud af fotograferingen, og sæt ord på dette. Tænk både over om der skal være et bestemt "tema" for fotograferingen. Det kunne fx være "romantik", hvor du har en smuk kjole på, og både du og hesten har blomster i håret. Eller det kunne være "Beauty in Motion" hvor hesten intet udstyr har på, og kan løbe frit i en indhegning. 

Klargøring

Jo mere du har gjort ud af klargøringen af din hest (og dig selv), jo bedre bliver resultat. Frem med sæbe og vand - og hovlak - pelsen skal gerne skinne så meget som muligt. Gå dit udstyr efter i sømmene, og puds både støvler og ridehjelm - ligesom hvis du skulle til stævne. Vil du have din hest klargjort professionelt fra top til tå, kan jeg varmt anbefale Tina fra Horsegroom Denmark. 

Location

Som fotograf kommer man ofte ud til steder man ikke kender, og dermed ikke ved hvor der er pænest. Derfor, tænk over inden hvor der kunne være flot, om du kunne tænke dig hyggebilleder eller kun ridebilleder.

Hvis du gerne vil have taget nogle stemningsbilleder med hesten og dig uden udstyr, så få taget dem først. Dermed undgår du mærker fra gjord, trense osv. Vi kan også tage billeder på en location som du eller jeg har valgt. Ønsker du billeder med sort baggrund skal der gerne være en portåbning på stedet hvor hesten står. 

Træn i forvejen

Hvis man ved man gerne vil have taget et opstillingsbillede, så gå i gang med at træn hesten i at blive stillet op, og stå stille. Det er faktisk en af de mest tidskrævende ting, det med de opstillingsbilleder. Benene skal vende rigtigt, vægten skal være rigtig, ørene skal være fremme, hovedet skal være rejst.

Det kan også være at du gerne vil have taget et billede i vand, så sørg for at have hesten med til det pågældende sted og få den i vandet, så I ikke kommer til at gå forgæves.

En hjælpende hånd

Det er en rigtig god at have en hjælper med ved fotograferingen. Der er altid behov for hænder til at holde hesten, udstyr eller en beholder som kan rasle.