Vilkår og Betingelser

Ved køb af fotografi og billeder, accepterer du nedenstående handelsbetingelser. Skriv endelig til mig, hvis du har nogle spørgsmål.


BETALING

Alle mine priser er inklusive moms fra 1 Juni 2018. Jeg tager imod betaling i kontanter, via MobilePay (30250155) og bankoverførsel, og kan levere en faktura efter ønske.

Hvis I har indbetalt et depositum gives dette ikke retur ved afbud mindre end 7 dage inden jeres fotografering.

Gavekort købt på tilbud er ikke refunderbare. De kan dog sælges til anden side, hvis fotografen informeres herom.

Priserne udgivet på min hjemmeside er gældende per den dag, hvor I booker jeres fotografering.


OPHAVSRET

CM Photography har fuld ophavs- og brugsret over alle sine billeder. Billederne må ikke redigeres eller beskæres, og vandmærket må ikke klippes væk på digitale billeder, der deles online. Ønsker man et billede uden vandmærke (nederste venstre hjørne) koster det 39,- pr billede.

Billeder der benyttes i en kommerciel kontekst (kun efter aftale) så som i et blad eller i en reklame skal tydeligt krediteres med fotograf CM Photography

Billeder der deles online på, for eksempel Facebook, Instagram og private hjemmesider, skal vise fotografens navn/signatur.

FORTRYDELSESRET

Fortrydelsesretten for fotograferingen bortfalder, så snart fotograferingen er påbegyndt. Fortrydelsesretten for de leverede digitale billeder frafalder, så snart at disse er udvalgt og downloadet af kunden. For print og andre produkter frafalder fortrydelsesretten så snart at disse er sendt til bestilling. Er man ikke tilfreds med resultatet efter ens fotografering, er det derfor vigtigt at man giver udtryk for dette inden udvælgelsen. Har man modtaget og downloadet/afhentet sine billeder, ses opgaven som afsluttet. 

LEVERINGSTID

Efter fotograferingen går der op til 2 uger, før i modtager de sorterede billeder. Når disse er modtaget, skal man ind og vælge hvilke billeder man vil have redigeret. De færdigredigerede billeder leveres max 4 uger efter bestilling – dog oftest langt hurtigere. Redigeringen inkluderer farvekorrigering, beskæring, eksponering, enkelte uønskede pletter på tøj osv. Større ændringer i jeres billeder er ikke inkluderet i den almindelige pris, så som fjernelse af dobbelthager, mærker, hunde eller kattehår på tøj osv. Den type arbejde laves på bestilling, og prisen aftales inden.

Alle billeder leveres via et online galleri efter fuld betaling. Når man har fået linket med de færdigredigerede billeder, har man 7 dage til at downloade, herefter er der et administrationsgebyr for genoplåsning af billederne på 39,-

Det er ikke tilladt at bruge/videresende prøvebilleder med vandmærke over. Overskrides dette, vil billederne blive faktureret.  

EFTERBESTILLING

Typisk gemmer jeg jeres redigerede billeder i mindst 1 år; nogle gange i længere tid. Gem derfor jeres billeder med det filnavn de blev modtaget med, i tilfælde af at I gerne vil bestille flere fra samme session. Så kan jeg finde dem frem. Jeg kan dog ikke garantere at alle billeder bliver bevaret, så husk at købe dem I absolut ikke kan undvære.