Hvad skal du have med til fotograferingen?

Du må meget gerne tage mindst en hjælper med, når hvalpene skal fotograferes. Der er altid brug for ekstra hænder til at holde styr på hvalpene undervejs.

Jeg anbefaler også, at du tager hvalpenes mor med, når de skal fotograferes. Det giver dem ekstra tryghed og samtidig giver det mig mulighed for at tage nogle unikke billeder af mor og hvalp sammen.

Hvor foregår fotograferingen?

Hvalpefotografering foregår altid udendørs ved fotografering hos mig. I samråd finder vi et sted hvor der er godt med naturligt lys og hvor hvalpene kan løbe frit.

Hvis du har en meget stor have uden forstyrrende elementer (huse, garager, pæle, ledninger) i baggrunden, så kan fotograferingen dog også foregå hjemme hos dig.

Hvor gamle skal hvalpene være, når de fotograferes?

Jeg anbefaler normalt, at hvalpene fotograferes, når de er 7-8 uger gamle.

I den alder er hundehvalpene aktive og den enkelte hvalps karakter er begyndt at træde frem. Du kan derfor få taget smukke billeder af alle din hunds hvalpe og dermed bevare minderne om nogle travle, men herlige måneder med masser af små hundepoter i huset. Du kan samtidig nå at bruge billederne til at skaffe ekstra opmærksomhed omkring de hvalpe, som ikke har fundet et nyt hjem endnu.

Hvor tidligt kan du booke tid?

Ofte er min kalender booket mange uger frem i tiden.

Du er derfor velkommen til at kontakte mig allerede før hvalpene er født.

Hvor lang tid tager fotograferingen?

Afhængig af antallet af hvalpe i dit kuld tager fotograferingen mindst én time og ofte to timer.

Når jeg booker tiden til jer, sørger jeg for ikke at have en alt for stram bagkant. Det er vigtigt, at hverken du eller hvalpene føler sig stressede.